23948sdkhjf

Jobopslag afslører Værsgos udvidelsesplaner

Værsgo søger passionerede butikschefer til en række forskellige byer.
I sidste uge kom det frem, at isenkræmmerkæden Inspiration ændrer navn til Værsgo i forbindelse med Imercos overtagelse af halvdelen af kæden.

I den forbindelse fortalte Værsgo i en pressemeddelelse, at kæden har planer om at åbne fire nye butikker i forskellige byer, og nu afslører et jobopslag, hvor det kunne være, skriver Horsens Folkeblad.

Administrerende direktør for Værsgo, Søren Ibsen, bekræfter over for avisen, at kæden står bag opslaget på Jobindex, der søger "passionerede butikschefer" til Horsens, Vejle, Kolding, Hjørring, Aalborg, Odense, Næstved og Ringsted.

- Vi har helt aktuelt fire på vej, siger Søren Ibsen, der desuden kan fortælle, at Horsens ikke er blandt de fire, men at byen er på ønskelisten over lokationer, hvor Værsgo ser potentiale.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109